Vedtægter

Institutionens vedtægter

§1

Den selvejende daginstitutions (institutionen) navn er Kalundborg Asyl Børnehave
Dens hjemsted er Kalundborg Kommune, og beliggenheden er Lundevej 1, 4400 Kalundborg.

§2

Stk. 1: Det er institutionens formål at virke som daginstitution for børn, i henhold til Dagtilbudsloven.
Stk. 2: Institutionens målsætning er at tilstræbe, at det enkelte barn gives bedst mulige vilkår for at udvikle
sig, såvel sprogligt som socialt.

§3

Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der under
ansvar overfor bestyrelsen varetager den pædagogiske og daglige, administrative ledelse og drift af
institutionen.

§4

Stk. 1. Bestyrelsen tilstræbes at have op til 5- 7 medlemmer (minimum 4 forældre +
medarbejderrepræsentant) eksklusiv suppleanter der er valgt/udpeget af:
4 forældre, valgt for 2 år, således at 2 vælges i ulige år og 2 i lige år.
Bestyrelsen kan udpege 2 selvsupplerende medlemmer for en 4 -årig periode. Disse skal accepteres af den
øvrige bestyrelse.
2 forældrevalgte suppleanter valgt for 1 år.
1 repræsentant udpeget blandt personalet som ikke kan være lederen selv.
Perioden gælder fra det års forældremøde, hvor valget foretages.
Forældrerepræsentanterne kan kun bevare medlemskabet til førstkommende forældremøde efter de ikke
selv har børn i institutionen.
Suppleanterne indtræder i stedet for de valgte forældrerepræsentanter ved disses udtræden af bestyrelsen
for den resterende del af den udtrædende forældres valgperiode.
Suppleanter kan deltage på bestyrelsesmøder uden stemmeret.
Ændringer i bestyrelsens sammensætning meddeles Kalundborg Kommune i form af de pågældendes navne
og adresser.
Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelse af forældremøder, valg,
valgprocedure m.v.
Stk. 3. Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Lederen fungerer som
bestyrelsens sagsbehandler/sekretær.

§5

Stk. 1. Bestyrelsen konstituerer sig selv med som minimum én forperson.
Stk. 2. Bestyrelsen afholder mindst 4 møder årligt, hvoraf mindst de tre skal være på institutionen.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 4. Bestyrelsesmøder indkaldes af forpersonen eller lederen. I tilfælde af forpersonens og lederens
varige forfald, eller hvis forpersonen/lederen ikke – trods henstilling fra mindst to medlemmer – indkalder til
møde, kan to medlemmer indkalde til møde. Bestyrelsen er da beslutningsdygtig uanset forpersonens
fravær.
Stk. 5. Bestyrelsens afgørelser træffes, medmindre andet er bestemt i vedtægten, ved almindelig
flertalsbeslutning. Ved stemmelighed er forpersonens stemme afgørende.
Stk. 6. Beslutninger omhandlende nedenstående kræver dog kvalificeret flertal, således at forstå at, 2/3 skal
være for beslutningen:
● Formålsparagraf
● Institutionens formue
● Vedtægtsændringer
● Ejendomsforhold
● Nedlæggelse af institutionen
Stk. 7. Bestyrelsen fører et referat ved hvert bestyrelsesmøde, der underskrives og godkendes af de
deltagende bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen fastsætter herudover selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Bestyrelsesarbejdet er i.h.t. forvaltningsloven og straffeloven underlagt en almindelig tavshedspligt,
der fortsætter efter at bestyrelsesmedlemmet eller suppleanten er udtrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen er
forpligtet til skriftligt at orientere nye bestyrelsesmedlemmer eller suppleanter om denne tavshedspligt og
modtage kvittering for bestyrelsesmedlemmets eller suppleantens modtagelse af denne orientering.
Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at sørge for, at nyvalgte bestyrelsesmedlemmer umiddelbart ved deres
indtræden i bestyrelsen er gjort bekendt med nærværende vedtægt, den med kommunen indgåede
driftsoverenskomst samt bestyrelsens eventuelle skriftlige forretningsorden og øvrige i institutionen
gældende retningslinjer.

§6

Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyntagen
til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Bestyrelsen har ret til at undersøge alle forhold der vedrører institutionen og til at forlange oplysninger af
lederen/personalet. Bestyrelsen og dens enkelte medlemmer kan når som helst aflægge besøg på
institutionen.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver
bestyrelsens tilslutning.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital eller faste ejendom, kræver
godkendelse fra Kalundborg Kommune.
Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens ledelse og drift ved driftsoverenskomst
mellem bestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jfr. Dagstilbudsloven.

§7

Stk. 1. Institutionen hæfter med sin egenkapital/formue efter dansk rets almindelige regler for alle de på
institutionen påhvilende gældsforpligtelser.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med
dansk rets almindelige ansvarsregler.
Stk. 3. Til at forpligte institutionen overfor tredjemand kræves underskrift af mindst to
bestyrelsesmedlemmer, herunder forpersonens, eller ved dennes længerevarende fravær tre
bestyrelsesmedlemmer.

§8

Lederen ansætter og afskediger personale indenfor de rammer, der er fastsat af kommunen i de gældende
økonomiske rammer. Bestyrelsen ansætter lederen, dog under forbehold af kommunens godkendelse.

§9

Ved institutionens nedlæggelse vil dens formue med tilslutning af mindst 2/3 bestyrelsesmedlemmer være
at anvende til et af bestyrelsen vedtaget andet lignende socialt eller sundhedsmæssigt formål for børn og
unge. Formålet skal godkendes af Kalundborg Kommune.

§10

Institutionens vedtægt kræver desuden godkendelse af Kalundborg Kommune ved ændringer.

Vedtægten er godkendt på ordinært bestyrelsesmøde d. 18. januar 2024

Scroll to Top