Om os

Kalundborg Asyl Børnehave

Vi er en af Danmarks ældste børnehaver, oprettet i 1840 på Volden 12. Først som asyl for fattige forældres børn, senere (meget senere) blev det til en almindelig daginstitution og flyttede til vores nuværende adresse på Lundevej.

Vi er en selvejende daginstitution, som har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune. Vi modtager derfor børn gennem pladsanvisningen som kommunale børnehaver, men da vi er en selvejet institution, træffes alle overordnede og vigtige beslutninger af vores bestyrelse.

Du kan læse mere om selvejende institutioner ved at klikke her.

Børnehaven er velplaceret ved fjorden og er centralt beliggende med gåafstand til mange faciliteter samt spændende nærmiljø. 

Vi synes selv, at vores børnehave har Kalundborgs bedste beliggenhed – lige i centrum.

Hvordan arbejder vi?

Vi planlægger hver enkelt måned med et gennemgående tema, valgt ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. Temaet og dets pædagogiske aktiviteter justeres i forhold til den enkelte stue. Oftest er det om formiddagen at vi gennemfører de planlagte pædagogiske aktiviteter. Vi bruger alle sammen ”Fri for mobberi” som er et systemisk pædagogisk redskab til forebyggelse af mobberi. Vi øver os i at være ”gode bamsevenner” Vores fælles tilgang til børnene er særligt båret af nærvær, opmærksomhed, empati, positive forventninger og tillid. Vi ser alle børn som unikke i sig selv. Vi prioriterer vigtigheden af at børn oplever at være en del af et fællesskab, hvor relationer og venskaber er afgørende. Det være sig både relationer til andre børn men ikke mindst til de voksne i børnehaven. Vi har en forventning om at alle børn i børnehaven føler sig set og hørt

Vores stuer

Vores nuværende normering er på omkring 60 børn fordelt på tre stuer.

I kan læse mere om de enkelte stuer ved at klikke på en af stuerne nedenfor

Alferne

Stuen for de aller mindste i alderen 3-4

Elverne

Stuen for børn i alderen 4-5

Troldene

Stuen for børn i førskolealderen 5+