FAKTA

KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE er faktisk en af Danmarks ældste børnehaver, oprettet i 1840 i Volden 12, først som asyl for fattige forældres børn, senere (meget senere) blev det til en almindelig daginstitution og flyttede til vores nuværende adresse

Vi er en selvejende daginstitution, som har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune. Da vi er en selvejet institution, træffes alle overordnede og vigtige beslutninger af BESTYRELSEN. Vores nuværende normering er på 63 børn, fordelt på tre stuer. 2 stuer børn i alderen 3–4 år, Skrubtudserne og Tanglopperne. 1 stue med børn i alderen 5–6 år, Skovtroldene.

Børnehaven er velplaceret ved fjorden og er centralt beliggende med gåafstand til mange faciliteter samt spændende nærmiljø. Vi synes selv, at vores børnehave har Kalundborgs bedste beliggenhed – lige i centrum.

Under menupunktet PERSONALE kan du se de forskellige medarbejdere samt eksternt tilknyttede specialister.

Der ligger altid aktivitetsplaner for jeres barns stue, og sammen med månedsplanerne, følger der altid et informationsbrev med meddelelser og huskesedler til ture og arrangementer.

Åbningstiderne er: Mandag til torsdag fra 6.30 – 17.00, og fredag er den fra 6.30 – 15.30
Tillige har vi LANG ÅBNING for børn med et dokumenteret behov (Forældre med arbejdstider der betyder at de ikke kan nå at hente børn, inden for normal åbningstid!) Her er åbningstiderne: Mandag til fredag fra 6.30 – 18.00 – Kontakt leder Nelly Bonde for et ansøgningsskema.

Vi lægger især stor vægt på kost og har udarbejdet en KOSTFOLDER. Vi har endvidere udarbejdet en FORÆLDREPJECE om børnehaven. Under LÆREPLAN, kan I læse om vores pædagogiske mål!

Børnehaven lægger stor vægt på at ’aflevere’ børnene i godt forberedt stand, til næste epoke i deres liv – Nemlig skolen. Derfor har vi etableret et ekstraordinært samarbejde med Skolen på Herredsåsen, hvilket har givet rigtig gode resultater.